Multimedielinjen

Det overordnede mål for Multimedielinjen er, at eleverne erhverver sig en FSA/FS10 i de tre obligatoriske fag. Derudover skal eleverne have mulighed for at tilegne sig forståelse for informationsteknologiens muligheder, begrænsninger og faldgruber. Det tilstræbes, at eleverne derved opnår en dybere forståelse for det samfund, de er en del af.

Klik på et billede:

09, skolen09, skolen09, skolen09, skolen09, skolen09, skolen09, skolen09, ledelse

Målgruppen

Multimedielinjen er for de elever, der har en seriøs tilgang til at færdiggøre deres skolegang. De behøver ikke på forhånd at have nogle færdigheder indenfor IT, men er i stand til at koncentrere sig og arbejde delvist selvstændigt. Det meste af undervisningen er visuel dvs. via computeren, film og fra lærebøger. På Multimedielinjen er der mest fokus på det faglige, men der er bestemt også plads til kreativitet.

Undervisningen

På linjen forsøger vi at inddrage forskellige former for medier i undervisningen. Det kan være indenfor et emne som film, hvor vi både ser og producerer vores egne film om relevante emner. Vi følger processen fra brainstorming og udarbejdelse af drejebogen til selve optagelsen, sminkning og redigering. På linjen har vi en avis, der udkommer cirka én gang i kvartalet, som eleverne selv står for med hjælp fra lærerne.

Undervisningen i de obligatoriske fag, dansk, matematik og engelsk ligger i de første lektioner på dagen, med henblik på at overskueliggøre skoledagen.

Indgangsvinklen til en stor del af undervisningen er it. Dermed er det ikke sagt, at almindelig boglig undervisning ikke er en del af fagene.

Eleverne får udover den obligatoriske undervisning tilbudt valgfag som samfundsfag, naturfag, hjemkundskab og billede- brugskunst. I forbindelse med de emner der arbejdes med, tages fotografering, film og it i brug efter behov samt lektiecafé, hvor der er mulighed for yderlig fordybelse i de obligatoriske færdigheder.