Personale

Specialskolens lærere er et dynamisk hold af personligheder, der tilsammen dækker en bred vifte af muligheder for elevernes personlige alsidige udvikling. Vi har stor empati og tolerance, men kan samtidig holde det voksne overblik i samværet og regulere de unges adfærd efter behov.

Skolen har en god normering, gode undervisningsresurser og stor frihed til at handle. Dette giver os alle gode kort på hånden til at lave en indholdsrig undervisningshverdag for de unge, der er tilknyttet skolen. Samtidig er vi bevidste om, hvilken målgruppe de unge er, hvilket kræver at hverdagen er meget struktureret.

På denne måde forsøger vi at optimere deres udbytte, og samtidig rummer skolen også muligheder for at iværksætte pædagogiske tiltag overfor de enkelte elever, hvis de har svært ved at begå sig i et læringsmiljø, og derved hjælpe med til, at eleven genvinder motivationen til at modtage undervisning.