Vi rummer de unge, som det almindelige skolesystem har vanskeligheder med at fastholde
Specialskolen er for mange unge den sidste chance for at erhverve sig folkeskolens afgangsprøve. Specialskolen er i stand til at undervise og udvikle de elever, der i større eller mindre grad er mislykket i det etablerede skolesystem.
Specialskolen har flere gange opnået at rykke elever 3-4 klassetrin i løbet af et skoleår. Årsagen til dette skyldes skolens ekspertise med målgruppen samt det faktum, at normeringen sikrer øget fokus på den enkeltes nærmeste zone for udvikling. I undervisningen tages der særlige hensyn til, hvor den enkelte ung befinder sig fagligt såvel som følelsesmæssigt.
Værd er det også at bemærke, at alle unge, der går på Specialskolen, bliver tilmeldt Folkeskolens afgangsprøve.
I forbindelse med skolestart på Specialskolen arbejdes der målrettet med elevens fremtidige undervisning. I nogle tilfælde er det nødvendigt med en fagdiagnostisk udredning, som foretages af skolens lærere. Dette kan være med til at afdække og danne et mere fyldestgørende billede af elevernes faglige kompetencer. Denne udredning hviler blandt andet på en række test udført i en-til-en regi. Det omfatter både dansk, matematik og almen viden.